Teknisk Chef / Asset Manager

Denmark - Mariager
integrated supply chain
fulltime


Vil du stå i spidsen for at samle, engagere og udvikle en stærk teknisk organisation? Har du bred teknisk baggrund og et moderne ledelsessyn, der kombinerer høj faglighed med klar retning og tydelig kommunikation? Så er det dig, vi søger.

Spændende og udfordrende job som Teknisk chef / Site Asset Manager

Som Teknisk chef hos Dansk Salt A/S, en del af Nobian, får du det samlede ansvar for alt teknisk udstyr og vedligehold på vores fabriksanlæg i Hvornum og Mariager. Din rolle bliver at mobilisere både projekt, processikkerhed, vedligehold og teknisk service som en samlet driftsorganisation – fra mellemledere til faglærte og specialister – omkring en fælles retning og et fælles ambitionsniveau. Du bliver en nøglespiller i at sikre stabile driftsresultater, value for money, sikkerhed og produktkvalitet, samtidig med at du driver udvikling og effektivisering via vores Asset Management processer.

Jobbet

Du vil arbejde tæt sammen med både lokale og internationale kolleger i Nobian-koncernen, og du får en central rolle i at sikre, at det tekniske udstyr i Mariager ikke bare lever op til kravene i dag, men også er klar til fremtidens krav ift. effektivitet, bæredygtighed og kvalitet. Derudover vil dine arbejdsopgaver være at:


  • Lede og udvikle en kompetent mellemledergruppe.
  • Motivere og klæde teamet på til at levere på virksomhedens mål.
  • Sikre tydelig kommunikation, klare forventninger og struktur.
  • Sikre at roller og ansvar er veldefinerede, og at alle arbejder i samme retning. 
  • Balancere krav med løbende forbedringer.
  • Engagere medarbejdere på alle niveauer.

Vi tilbyder

Nobian tilbyder dig en udfordrende og selvstændig rolle som Site Asset Manager, hvor din indflydelse er både synlig og meningsfuld. Du vil spille en nøglerolle i at fremme projekt- og driftsoptimering samt løbende forbedringer på tværs af vores kemiske fabrik. I tæt samarbejde med tværfaglige teams og virksomhedens interessenter vil du bidrage direkte til den bredere forretningsstrategi. 

Din profil

Naturligvis forventer vi også meget af dig. Du er en erfaren teknisk leder, der arbejder selvstændigt og kombinerer strategisk indsigt med stærk praktisk eksekvering. Du ved, hvordan man effektivt håndterer interessenter på tværs af afdelinger og fremmer Project-, Maintenance- & Process safety excellence. Derudover har du:

  • Teknisk baggrund som ingeniør, maskinmester eller lignende.
  • Minimum 5 års erfaring i en rolle som teknisk chef eller lignende lederstilling, helst inden for produktion med drift 24/7.
  • Solidt fundament for at forstå vores processer og anlæg.
  • Fremragende kommunikationsevner på både dansk og engelsk.
  • En praktisk og proaktiv tilgang til problemløsning og løbende forbedringer.

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med Nobians centrale konsulenter. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Site Director, Søren Møller på tlf. 61 14 19 46 eller HRBP, Dorte Mortensen på tlf. 24 27 21 97. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning og CV hurtigst muligt 

apply.denmark@nobian.com  

Bemærk venligst, vi behandler alle henvendelser fortroligt, og vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om Dansk Salt A/S:

Dansk Salt A/S producerer vakuumsalt til brug i den kemiske industri, i foder- og fødevarer samt til farmaceutiske applikationer. Fabrikken er under betydelig udvidelse og vil i fremtiden producerer op til 1.000.000 tons kvalitetssalt om året.  Dansk Salt A/S´ værdikæde strækker sig fra indvinding af salt i undergrunden sydvest for Hobro til udskibning på eget havneanlæg i Mariagerfjord ved Assens. Produktionen af salt indeholder mange spændende teknologier og kemiske processer samt driften af flere store energianlæg, som også spiller en rolle i det danske energibalancemarked. Dansk Salt A/S beskæftiger ca. 100 medarbejdere, der dagligt udlever bæredygtighedsstrategien ”Grow Greener Together” Sustainabillity.

#LI-FC1